Det stigende brug af de digitale medier
De digitale medier er blevet populært at bruge i den grad, at de seneste tal fra 2017 fra Slots- og kulturstyrelsens viser, at det kun er 2% af aldersgruppen 16 – 24, og 6% af aldersgruppen 24 – 34 som ikke anvendte Facebook. Det fortæller også, at vi i dag kommunikere og deler vores liv med andre mennesker. Vi er i dag sociale på de digitale medier, hvor vi har skabt en deling- og likekultur. De digitale medier giver os muligheden for, at følge med i vores venners hverdag og holde kontakten med andre. De digitale medier bliver også brugt for, at følge vores interesser.
Men hvorfor er de digitale medier er så populære?
Digital identitet
På de digitale medier kan der sættes et glamourøst billede af ens hverdag. Paradokset med de digitale medier er, at vi selv som brugere af de digitale medier kan vælge hvad det er vi vil dele med omverdenen. Det gælder både positive, og negative ting i hverdagen vi oplever. Vi kan designe hvordan andre skal opfatte os, og hvordan vi ville fremstille os på de digitale medier. Her kan vi like, dele og ytre os om alt fra vores yndlingscafeer til politiske emner. Vi har fået et øget behov for at like og dele på de digitale medier à Se mere på afsnittet om fakta om digitale medier.
Nyere teknologi
Den teknologiske udvikling har medført til, at vi i dag kan sidde hjemme i sofaen og følge med i en livestreaming i USA. Vi har i dag mulighed for at blive kontaktet, og samtidig kontakte andre på mennesker som befinder sig på den anden side af kloden. Det er muligt på grund af den stigende teknologiske udvikling vi ser i dag. Vi kan som dansker følge med i valgkampen i USA, eller se vores yndlingsyoutubere blogge om deres hverdag mens vi sidder i sofaen. Teknologien har ført os tættere sammen end nogensinde før, og det har både sine fordele og ulemper à Læs mere på afsnittet om fakta om de digitale medier.
Social på de digitale medier
Vi er i dag sociale på en anden måde end vi var før de digitale mediers indtræden. Før de digitale mediers indtræden kunne vi kun være sociale ved at mødes med vores venner, eller tale i telefon med dem. Den nye måde at være social på har en stor betydning for vores adfærd på de digitale medier. I dag er vi konstant kontakt med mennesker fra vi står op om morgenen til vi lægger os til at sove om aftenen. Vi har et konstant behov for, at dele vores hverdag med omverdenen.
FOMO – Fear of missing out
Du sidder ved skrivebordet, og er klar til at begynde på at lave dine lektier. Du har din telefon ved siden af dig, og vil egentlig lige tjekke hvad klokken nu er – Men du ser også du få en besked på din telefon. Lige pludselig kommer du i tanke om hvorfor du i første omgang tjekkede telefonen, og glemte helt at tjekke hvad klokken var. Vi er i dag i konstant kontakt med omverdenen, og er derfor har vi en tendens til at refreshe vores Facebook, for at se om der er kommet noget nyt. Fear of missing out kan oversættes til frygten for at gå glip af noget. I bogen ‘Like’ af følge forfatterne Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks beskriver de hvordan FOMO kan være med til at påvirke vores behov for at tjekke de digitale medier. FOMO kan netop ses ved, at vi på de digitale medier er bange for at gå glip af de seneste nyheder indenfor modebranchen eller gamingbranchen.
Selviscenesættelse
Selviscenesættelse på de digitale medier fremstiller vi os i et bestemt lys. Det kan være på Instagram, hvor der bliver lagt et billede op en ferie på Mallorca. Her præsenteres der en forestilling om, at ferien på Mallorca var fantastisk, selvom den i virkeligheden var fyldt med stress og kaos. Vi vil gerne fremstille særlige sider af os på de digitale medier.
Vi har idag fået et øget behov for at få anerkendelse fra omverdenen. Dette kan netop foregå ved, at få likes, kommentarer og følgere. Det er derfor selviscenesættelse er en vigtig komponent for vores hverdag på de digitale medier.
Udviklingen af influencers
Influencers er indflydelsesrige personers som har et stort socialt netværk. Disse personer tjener penge ved, at de har mange følgere, men de kan også tjene penge ved at promovere produkter. Det er nemlig her, at influencers kan være med til at påvirke vores adfærd på de digitale medier. Når influencers promovere et produkt kan vi som følger være interesseret i, at tjekke brandets side ud eller i så fald købe produktet. Det er nemlig salgstricket hos influencers, at vi som følgere kan blive fristet til at købe produktet. Det er derfor vigtigt, at vi er kritiske overfor de reklamer og promoveringer vi ser på nettet, da det ikke er alle virksomheder som sælger det de påstår. Det var sagen, da influencer, TV- og Radiovært Peter Falktoft promoverede brandet ’Smilebright’. Læs om hans oplevelse på https://www.dr.dk/nyheder/penge/kontant/peter-falktoft-jeg-har-bedt-smilebright-fjerne-annoncer-og-reklamer
Markedsføring – Værdien af vores data
De fleste apps og medier på internettet koster ikke penge – men hvad er det så vi betaler med? Har du tit undret dig over det? I det øjeblik vi sætter flueben på ’terms and conditions’, altså ’vilkår og betingelser’ så giver vi mediet/appen adgang til nogle ting uden vi egentlig er opmærksom på det. Det er nemlig her, digitale medier som Instagram, TIK TOK og Snapchat kan tjene penge ved at vi fastholder vores opmærksomhed på mediet. De tjener penge på vores handlinger på mediet, hvor de kan følge med i hvilke posts vi liker, vores søgehistorik og opmærksomhed på mediet. Øget opmærksomhed på mediet kan fører til, at platformen kan vise os flere annoncer i den tid vi er online. Det er nemlig de annoncer der bliver vist på medierne som eksempelvis Youtube eller på spil som gør, at de kan tjene penge. I gamingverdenen kan det ses ved, at vi får belønninger eller kan købe særlige belønninger som kan gøre, at virksomheden kan tjene penge
Vores digitale identitet
Vi er i dag via internettet blevet mere tæt knyttet end tidligere. Vi interagerer på de digitale medier ved at simpelt like, kommentar eller delinger. Her kan give vores tilkendegivelser om vores bekendtes posts eller vores yndlingsbands. Vi påvirkes af de likes, kommentarer og delinger vi får fra omverdenen samt vores venner på de digitale medier. Vores kommunikation på de digitale medier foregår ved, at vi bruger emojis for at signalere vores følelser. Denne form for ansigtsløs kommunikation kan være svær at aflæse, da vi som mennesker er vant til at kommunikationen foregår ansigt til ansigt, hvor vi aflæser hinandens ansigtsudtryk.
På de digitale medier fremstiller vi os selv som vi vil. Vi bestemmer hvilket billede vi vil dele, hvilke hashtags vi vil bruge, og hvad vi vil skrive under billedet. Vi har fået et øget behov for at iscenesætte os på en bestemt måde på de digitale medier. Med den teknologiske udvikling, og det senmoderne individets øget behov for selvrealisering og anderkendelse er det vigtigt, at forholde sig kritisk for de billeder og posts vi ser på de digitale medier. Billederne på Instagram og statusopdateringerne på Facebook kan være med til at give et glamærust billede af hverdagen, det er dog vigtigt at huske at virkeligheden ikke altid ser så glamørust ud som de bliver fremstillet. I det senmoderne samfund har vi fået et øget behov for selvrealisering og anderkendelse fra andre mennesker gennem likes, kommentarer og delinger. Ifølge psykologen Abraham Maslow opstillede han behovspyramiden, hvor de fysiske behov såsom mad, husly og søvn blev betegnet som fundamentale, hvorimod behov som selvrealisering og anderkendelsesbehov fyldte mindre. I dag i det senmoderne samfund siges det, at Maslows behovspyramide er blevet omvendt. Her er det i dag menneskets selvrealiseirngsbehov og anderkendelsesbehov er fundamentale i den vestlige verden. Derfor kan vi via de digitale medier iscenesætte vores hverdag på de digitale medier på en bestemt måde. Iscenesættelsen på de digitale medier kan dog have nogle konsekvenser for de mennesker der følger os på de digitale medier. Ifølge Region Syddanmark kan de idealiserede billeder på de sociale medier medvirke til, at den vi opfatter de andres hverdag på de digitale medier som værende bedre end det i realiteten er. Det er derfor vigtigt, at huske at tage alt det vi ser på de digitale medier skal tages med et gram salt.
Har likes en betydning for os?
Symbolet Like kom til verden i 2009, og har siden da været en stor del af de digitale medier, og vores digitale identitet. Vores digitale identitet er præget af andres meninger om os som kan afspejles i antallet af likes og kommentarer vi får på vores posts. Ifølge forfatterne Camilla Mehlsen og Vincent F. Hendricks bog ’Like’ betyder like opmærksomhed. Likes kan være med til at påvirke vores opmærksomhed, og den giver også andre vores opmærksomhed til deres posts. De mange likes vi får giver os følelsen af anerkendelse fra venner og bekendte. Vi følger normen om, at like de posts som i forvejen har mange likes. På denne måde tilkendegiver vi, at vi liker de populære posts selvom vi egentlig ikke synes godt det, da har en tendens til at følge strømmen. Problemet her er dog, at vi glemmer hvilken betydning vores enkelte tryk på like/hjerte knappen kan have af betydning for os. Det gælder særligt hadefulde posts, sider, grupper eller videoer som vi liker, da vi ønsker om at følge strømmen. Vi skal dog huske, at vi har et moralsk samt juridisk ansvar for vores adfærd på nettet. Vores likes kan have betydning for andre mennesker ageren på nettet, men også deres selvtillid på nettet. Likes kan vise en stor grad af høj status og anerkendelse fra andre mennesker, og det netop derfor det er vigtigt at være bevidst omkring handlinger på nettet. Visse medier og posts bruger også clickbait overskrifter for udelukkende at få likes, og dermed får den opmærksomhed og anerkendelse de hungre efter. Derfor er det vigtigt, at forholde sig til likes, da likes ikke er ensbetydende med, at vi har en højere status og får mere anerkendelse fra andre. Likes kan være med at påvirke vores forestilling om andre menneskers liv på de digitale medier positivt, og ligeså vel negativt. Vær derfor altid opmærksom på dine handlinger på nettet.
De falske likes, følgere og kommentarer kan idag købes på hjemmesider. Se videoen om følgerfabrikker i Danmark, og hvordan de gør det muligt at købe sig til likes, følgere og kommentarer.
