Den aktuelle debat om TikTok giver i høj grad anledning til at overveje, hvorvidt tjenesten overhovedet er sikker for børn og unge, mener Medierådets forperson Miriam Michaelsen.
TikTok er en af de mest populære og omdiskuterede sociale medietjenester i verden. Mange danske børn og unge bruger tjenesten, som i lang tid har været kritiseret for at høste og dele store mængder af persondata fra deres brugere. Herudover er tjenesten kritiseret for, at der florerer åbenlyst ulovligt indhold, som børn kan blive eksponeret for. Desuden anvender TikTok forretningsmodeller med henblik på at tiltrække og fastholde brugernes opmærksomhed.
Alt dette diskuteres fortsat, ligesom det blandt andet undersøges hvilken data, der høstes, og hvordan den anvendes og opbevares. Det er der på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelig viden om eller indsigt i.
For nylig har Center for Cybersikkerhed meldt ud, at ansatte i staten frarådes at have TikTok installeret på arbejdstelefoner på grund af de data, som tjenesten kan indsamle. Det har fået en række organisationer, kommuner og virksomheder til at gå samme vej – flere med et direkte forbud – ligesom flere helt har indstillet deres virksomhedsaktivitet på det sociale medie.
”Hvis det vurderes, at appen ikke er sikker for voksne at bruge, bør der klart gøres de samme overvejelser for børn og unge. De har om nogen krav på særlig beskyttelse, hjælp og ordentlig vejledning,” siger Medierådets forperson Miriam Michaelsen.
”Ud fra et forsigtighedsprincip om, at børn og unges sikkerhed, tryghed og rettigheder bør være vores fælles primære fokus, vurderer Medierådet, at der for nuværende ikke er tilstrækkelig viden til at sige, at TikTok er sikkert for børn og unge at bruge. Det er velkendt, at der bliver høstet store mængder data, at der bliver delt ulovligt og skadeligt indhold på TikTok, og at tjenesten bygger på en forretningsmodel og anvender mekanismer, som fastholder sine brugere. Nu er det så ovenikøbet blevet meldt ud, at brug af tjenesten kan udgøre en form for sikkerhedsrisiko.”
Hun fortsætter:
”Mange børn og unge er lige nu på TikTok, og hvis vi vil gøre en seriøs indsats for at øge børn og unges tryghed, trivsel og rettigheder i digitale miljøer, så fortjener de, at vi fra samfundets side stiller tydelige krav om, at tjenesten tager ansvar for, at det kommer til at være tilfældet i langt højere grad end i dag. Et krav som vi med rimelighed kan stille nu.”
Hvis du er på TikTok, eller er forælder til et barn, der er, opfordrer Medierådet dig til at orientere dig i telefonens og tjenestens privatlivs- og sikkerhedsindstillinger for at beskytte de personlige data bedst muligt. Man kan fx i en vis grad begrænse, hvor meget data man afgiver. Vær også opmærksom på, om barnets alder er indstillet korrekt. Herudover bør der være løbende dialog mellem barn og forælder.
Medierådet for Børn og Unge har løbende indsatser og udgiver oplysningsmaterialer for at forstærke den digitale dannelse hos børn og unge og deres voksne. Medierådet er i gang med at udarbejde et sæt etiske retningslinjer, som henvender sig til digitale tjenester, der opererer i Danmark, som skal understøtte børns tryghed og sikkerhed i digitale onlinemiljøer.
ww.Medierådet.dk
https://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2023/04/220615_MEDIERAADET_0118.jpg6801020Rene Schmidthttps://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2020/06/logo-1-278x300.pngRene Schmidt2023-04-21 07:46:462023-04-21 07:47:37Vær forsigtig med Tik Tok
Politiets Online Patrulje vil fra i dag være til stede på TikTok. Her vil patruljen på en ny og utraditionel måde dele videoer med en forebyggende vinkel, der skal være med til at give børn og unge viden om, hvordan de kan færdes sikkert på internettet.
Politiets Online Patrulje er nu klar til at patruljere på mediet TikTok, som har det yngre segment som målgruppe. Patruljen vil lave forebyggende indhold til børn og unge.
”Det er vigtigt, at vi i politiet er der, hvor børnene færdes. Børn og unge bruger adskillige timer om dagen bag computer og telefon – blandt andet på mediet TikTok. Derfor er det en oplagt platform for os at nå ud med vores budskaber. Her har vi mulighed for at kommunikere en række forebyggende budskaber til børnene, og samtidig også gøre opmærksom på, at vi er tilstede, og kan rådgive dem”, fortæller politikommissær Sisse Birkebæk, der er leder af Politiets Online Patrulje.
Skaber synlighed og tryghed
Foruden Politiets Online Patruljes forebyggende opgave med at skabe synlighed og tryghed i den digitale verden, så samarbejder patruljen med øvrige dele af politiet om ’disruption’, herunder nedtagning af profiler på sociale medier, der kan være skadelige for andre, og efterforskning af kriminalitet på nettet.
”Børn og unge kan være lette ofre for kriminalitet som afpresning og grooming, men de kan også selv komme galt afsted med for eksempel ulovlig deling af billeder og videoer. Det er sådan nogle emner, vi tager op på TikTok på en pædagogisk måde. Derfor vil man på patruljens TikTok kunne opleve politiet kommunikere i øjenhøjde med børnene og på deres præmisser. Vores håb er naturligvis også, at børn og unge på den måde finder en tryghed i at gå til os, hvis de oplever noget utrygt eller ulovligt på internettet,” siger Sisse Birkebæk.
Siden den 1. april 2022 har Politiets Online Patrulje været i gang med at patruljere på internettet. De første par måneder efter patruljens opstart er blandt andet gået med at få etableret en række profiler til patruljen på gaming sites, etablere en profil på Facebook og at få etableret et operationsrum, hvorfra politiet blandt andet kan spille online med børn og unge.
Anmeldelser skal fortsat ske til politiet og ikke Politiets Online Patrulje
Hvis man har tips til politiet om mistænkelig adfærd på internettet, så er det via Politiets Online Patruljes profil på Facebook og Messenger (www.facebook.com/onlinepatrulje/ ) eller på mail nsk-onlinepatrulje@politi.dk, man skal henvende sig.
Hvis der er tale om anmeldelse af kriminalitet, så skal man gøre det ved enten at ringe 114, politi.dk eller kontakte sin politikreds ved personligt fremmøde. Ved akut behov skal der ringes 112.
Sådan finder du os
Politiets Online Patrulje hedder på TikTok @onlinepatrulje www.tiktok.com/@onlinepatrulje
Online Patruljen er desuden i øjeblikket til stede på gaming medierne Discord, Steam, Minecraft og Fortnite.
Patruljen vil løbende udbygge med profiler på flere platforme. På politiets hjemmeside www.politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet/politiets-online-patrulje kan man danne sig et overblik over, hvilke medier Politiets Online Patrulje bruger, ligesom man kan se, hvilke profilnavne politiet bruger, så man er sikker på, at det er politiet, man er i dialog med.
Fakta om Politiets Online Patrulje
Med flersårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi fra 2021-2023 blev det besluttet, at der skulle oprettes en digital patrulje i politiet for at styrke politiets digitale tilstedeværelse på nettet. Den digitale politipatrulje er blevet tilført 10 årsværk og er placeret i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i National Cyber Crime Center. Politiets Online Patrulje blev sat i drift 1. april 2022 og forventes at være fuldt implementeret ultimo 2022.
www.politi.dk
https://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2022/02/tik-tok.png225225Rene Schmidthttps://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2020/06/logo-1-278x300.pngRene Schmidt2022-08-25 12:08:582022-08-25 12:10:54Politiets Online Patrulje er nu på TikTok
Få mere viden om egne vaner, tabuer og dilemmaer, billeddeling og konflikter mellem voksne.
Egne vaner
Børn gør, hvad de ser deres forældre gør. Det gælder også brug af medier. Hvem har ikke set en 2-årig gå rundt med en træklods ved øret og pludre i den, som var det en telefon.
Digitale medier er med til at løse mange opgaver i hverdagen. Med forskellige apps kan vi finde vej, holde styr på kalenderen og lave indkøbslister. Vi kan også få et opkald, notifikationer fra sociale medier, en mail fra en kollega og ’breaking news’ på en nyhedsapp. I løbet af en dag er der mange anledninger til at tjekke og bruge telefonen. Samtidig skal børnene afleveres og hentes i dagtilbuddet, der skal laves mad og spises, hygges, skiftes ble, puttes, soves osv. og det kræver al sammen opmærksomhed og tilstedeværelse over for børnene.
OVERVEJ
Hvor meget fylder din brug af digitale medier, når du er sammen med dit barn.
Hvordan reagerer dit barn på, at du bruger digitale medier i dets nærhed?
Er der noget ved dit digitale mediebrug i samvær med familien, som du vil gøre anderledes?
TIPS
Udpeg et sted, hvor I lægger mobilerne, så barnet kan se, at der er tid med og uden mobiltelefoner.
Tag børnene med i det, du gør, når du bruger mobilen, computeren eller et andet medie i stedet for at børnene kun ser på. Det kan være at bestille billetter til færgen, sende et billede til bedstemor eller skrive en mail til en kollega. Sammen kan I udforske, hvad digitale medier kan bruges til.
Få inspiration til aktiviteter med digitale medier sammen med barnet i Aktivitetssamlingen .
Tag billeder, se på billeder og del måske
De er superskønne, de unger! De laver ballade, storgriner, græder, giver krammere til katten og skal lære at spise med ske og sidde på potte. En masse situationer er et snapshot værd og lige til at dele med familie og venner. Det er hurtigt og nemt at dele et billede i en besked og på et socialt medie, men ved man, hvem man deler billedet med, og er det OK at dele billedet?
Hvis et billede først er delt på sociale medier, kan det deles videre, og man mister kontrollen over det. Selvom man fjerner billedet, kan man ikke være sikker på, at andre ikke har nået at gemme eller dele det. Fra det første billede af dit barn er delt på sociale medier, startes et digitalt spor for dit barn.
I Medierådets undersøgelse ’Småbørns brug af digitale medier’ (2021) ses to perspektiver på, hvorvidt man taler med sit barn, inden man eventuelt deler et billede af ham eller hende.
Det ene perspektiv er, at barnet er for lille til at forstå det, og derfor ikke tages med i snakken. Her vurderes billeddeling udelukkende som forældres ansvar.
Han er 4. Det kan han ikke forholde sig til.
Far til 4-årig
Jeg er den voksne, men når hun bliver lidt ældre, så spørger jeg.
Far til 4-årig
Fordi hun er 4, og det er ikke noget hun kan tage stilling til, desuden er min profil lukket, så det kun er folk, jeg har accepteret, der kan se det.
Mor til 4-årig
Det andet perspektiv er, at barnet skal inddrages i beslutningen af respekt for barnets mening, da det er et billede af barnet, som deles.
Det handler også om at vise forbilledlig adfærd. Jeg inddrager mit barn, og han får lov til at vælge, om han vil være med.
Far til 3-årig
Han får altid lov til at vælge, og jeg lægger noget op, og det gør jeg desuden ganske sjældent. Han er ikke min reklamesøjle, så han har altid ret til at sige fra.
Far til 6-årig
Fordi de har fået at vide, at man ikke bare må tage billeder af folk, og slet ikke dele billeder med andre uden samtykke.
Mor til 5-årig
Som rollemodel for sit barn viser du, hvad der er i orden og ikke i orden at dele. En 3-årig kan godt sige, om det er et sjovt og godt billede eller om barnet er ked af billedet. Hvis det tidligt bliver naturligt at tale om billeddeling, så hjælper du dit barn til at kunne sætte grænser for billeddeling senere i livet. Dialogen er vigtig, men det er dig som forælder, der bærer ansvaret og beskyttelsen af dit barn.
FORÆLDRES OVERVEJELSER
Tag billeder og kig på dem sammen med barnet, og tal om det at dele billeder med andre.
Om dit barn om 10 år vil synes om, at der ligger et babybillede af barnet online.
Spørg gerne dit barn, inden du deler et billede af barnet. Det lille barn har ret til at sige nej til at få sit billede delt. Samtidig lærer du dit barn om samtykke.
Hvis du er i tvivl, så lad være med at dele.
Om du skal have en lukket profil, så alle ikke kan se, kommentere eller dele det, du lægger ud.
Om familie og venner må dele billeder af dit barn. Inddrag fx bedsteforældrene i overvejelserne om deling af billeder med børnebørnene.
Overvejelserne om deling af billeder af dit barn kan være gode at gøre sig inden dit barns fødsel.
Tabuer og dilemmaer
Mange forældre giver udtryk for, at det kan være svært at tale om børns mediebrug. Det kan være i forhold til venner og familie eller andre forældre i dagtilbud og skole. Der er mange forskellige holdninger til, hvad der er godt og skidt i forhold til børns brug af digitale medier. Alle vil gerne skabe trygge og sunde rammer for deres børn og lykkes som forældre. Derfor er det også vigtigt, at I taler om, spørger nysgerrigt og inspirerer hinanden til at skabe gode og trygge rammer for familielivet med digitale medier.
TIP
Daginstitutionen kan også være et godt rum for dialog mellem forældre om børns brug af digitale medier. Sammen med institutionen kan I være nysgerrige på småbørns digitale dannelse og brug af digitale medier.
Grib også muligheden for at skabe dialogen ved andre anledninger, hvor du er sammen med venner og familie.
Medierådet.dk
https://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2022/08/iStock-1164963607.jpg6801020Rene Schmidthttps://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2020/06/logo-1-278x300.pngRene Schmidt2022-08-23 20:06:432022-08-23 20:31:36Forældre som rollemodeller. Medierådet.dk
For mange børn og unge følger der ubehagelige oplevelser med onlinelivet. Hvert tredje barn og hver anden ung har oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år, og dem, der er ensomme og har lav trivsel, er endnu mere udsatte. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges oplevelser med digitale krænkelser, som Rambøll har foretaget for Red Barnet. Ifølge børnerettighedsorganisationen haster det med at få sikret, at alle børn og unge kan færdes trygt på nettet.
Hadefulde kommentarer, deling af intime videoer og kontakt fra fremmede voksne, der fx vil have børnene til at sende billeder af deres krop. Det og andre ubehagelige oplevelser er for mange børn og unge en del af det at være på nettet i dag.
I en ny undersøgelse af børn og unges oplevelser med digitale krænkelser, som Rambøll har foretaget for Red Barnet, svarer 34 procent af de 9-12-årige børn – svarende til hver tredje – at de har oplevet noget ubehageligt på nettet i løbet af det seneste år. Det samme har 48 procent af de unge mellem 13 og 17 år, hvilket svarer til næsten hver anden af dem. Det samlede tal for både børn og unge er 42 procent.
I undersøgelsen er seksuelle krænkelser defineret bredt og skal forstås som ubehagelige oplevelser på internettet af varierende alvorsgrad. Undersøgelsen er repræsentativ for aldersgruppen og den første af sin slags, fordi den giver et indblik i omfanget af digitale krænkelser i så bred en målgruppe af børn og unge – også blandt dem i mistrivsel.
For eksempel viser undersøgelsen, at hele 70 procent af de børn og unge, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme, har oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år. For dem med lav trivsel er tallet 51 procent.
Børn har ret til tryghed og trivsel online Ifølge Red Barnets stedfortrædende generalsekretær, Janne Tynell, viser undersøgelsen med al tydelighed, at det haster med at beskytte børn og unge langt bedre på nettet.
– Det er meget bekymrende, at så mange børn og unge har oplevet digitale krænkelser, og det skal vi tage dybt alvorligt. Og handle på. Børn og unge har lige så meget ret til tryghed og trivsel online som offline. Derfor haster det med en indsats hele vejen rundt, siger Janne Tynell og tilføjer:
– Den nye undersøgelse viser, at der er behov for en særlig indsats over for de børn, der føler sig ensomme og mistrives, så de kan få hjælp og støtte til at færdes mere sikkert digitalt. Måske har de børn og unge også sværere ved at få talt med nogen om deres ubehagelige oplevelser på nettet og bede om hjælp, og derfor risikerer vi at svigte dem yderligere.
Janne Tynell peger på, at det for eksempel er nødvendigt at tænke børn og unges digitale trivsel ind i regeringens kommende ensomhedsstrategi. Desuden er der behov for at ruste skolerne bedre til at forebygge og håndtere digitale krænkelser og til at tilbyde relevant støtte til de børn og unge, som oplever det. Alle børn og unge skal også vide, hvor der er hjælp at hente.
Digitale krænkelser giver ondt i maven og skyldfølelse Af undersøgelsen fremgår det, at digitale krænkelser påvirker børnene og de unge på mange forskellige måder. Nogle får ondt i maven (26 procent), mens andre føler sig alene (18 procent) eller giver sig selv skylden (17 procent).
Næsten hver femte vælger ikke at fortælle nogen om deres ubehagelige oplevelse. Det vil sige, at en stor del af børnene og de unge går alene med deres oplevelser.
– Undersøgelsen understreger, at digitale krænkelser i lige så høj grad som fysiske krænkelser kan have store konsekvenser og spille ind på børn og unges trivsel, deres relationer og deres skolegang. Derfor er det så vigtigt, at de voksne, som er tæt på børnene, interesserer sig for børnenes digitale liv og står klar til at hjælpe og støtte, hvis der er behov for det. Tallene her viser, at alt for mange børn og unge går alene med det, siger Ane Lemche, psykolog i Red Barnet.
I Red Barnets SletDet Rådgivning, der er specialiseret i at hjælpe børn og unge, der har oplevet digitale krænkelser, er erfaringen også, at det kan være svært for børn og unge at få fortalt om deres oplevelser til de voksne, de er tæt.
Hver fjerde opsøges af ukendte voksne på nettet Forældre, lærere, pædagoger og andre voksne tæt på børnene skal derfor mere på banen, mener Red Barnet. Nødvendigheden af det understreges af, at hver fjerde ifølge undersøgelsen har prøvet at blive kontaktet af en voksen, de ikke kendte i forvejen. Hver fjerde af dem, som har oplevet det, svarer, at den voksne ville snakke eller chatte, og hver femte svarer, at den voksne sendte ting, for eksempel billeder, som var ubehagelige. 17 procent oplevede, at den voksne ville have dem til at gøre ting, de ikke havde lyst til – som for eksempel at sende billeder af deres krop.
– De tal er dybt foruroligende. Fremmede voksne har ingen gyldig grund til at kontakte børn og unge online. Her ser vi nogle mulige indikationer på grooming, og det skal tages meget alvorligt, at det er så udbredt for børn og unge at blive kontaktet af ukendte voksne online. Det er en vigtig påmindelse for forældre og andre voksne omkring børnene om, at fremmede voksne – og herunder også krænkere – har fået en direkte adgang ind på børneværelset, siger Ane Lemche.
Børn og unge, der føler sig ensomme og har lav trivsel, er også her i større risiko end andre. Cirka hver tredje af dem har oplevet at blive opsøgt af fremmede voksne på nettet inden for det seneste år.
Fakta: Om undersøgelsen • 3.219 børn og unge i alderen 9-17 år har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der er repræsentativ for aldersgruppen. Desuden har otte børn og unge i forskellige aldersgrupper deltaget i interviews. • I undersøgelsen er digitale krænkelser defineret som ubehagelige oplevelser på internettet, og de varierer i alvorsgrad. • De mest udbredte former for digitale krænkelser er, at andre skriver eller taler grimt til en på nettet (18 procent), og at blive kontaktet af personer, som man ikke ønsker at tale eller skrive med (18 procent). • 13 procent har inden for det seneste år modtaget private eller intime billeder eller videoer, 10 procent er blevet fotograferet eller filmet uden at ville det, og 6 procent er blevet truet eller afpresset på nettet. 3 procent har fået delt intime eller private billeder eller videoer uden at have givet lov til det. • Snapchat er det digitale medie, hvor flest børn og unge har ubehagelige oplevelser. • Undersøgelsen er gennemført i september og oktober 2021.
https://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2022/01/web-thumbnail-digitale-sexkraenkelser.jpg350468adminhttps://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2020/06/logo-1-278x300.pngadmin2022-01-28 09:18:352022-01-31 09:00:22NY UNDERSØGELSE: HVER ANDEN UNG HAR OPLEVET DIGITALE KRÆNKELSER
https://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2021/09/gaelder-loven-ogsaa-paa-nettet-pdf.jpg21191497adminhttps://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2020/06/logo-1-278x300.pngadmin2021-09-07 08:07:122022-01-31 09:00:22Den sikre side - gælder loven også på nettet.
Her kan du læse gode råd til dit liv online. For eksempel kan du læse om det, du kan være opmærksom på, når du er på nettet, på dine apps, spil eller sociale medier. Siden er lavet for at hjælpe dig til gode oplevelser og mange af de råd, du kan læse her på siden, gælder på tværs af alle apps, spil og sociale medier.
Du kan både få viden og inspiration og gode råd til, hvordan du taler med de voksne om dit liv på nettet.
Selvfølgelig er en god dag på nettet afhængig af det, du kan lide at bruge tid på. For eksempel spil eller chats med dine venner, billeder og nyheder.
Ellers at du kan få hjælp til en opgave på Youtube, blive inspireret på Instagram og hygge dig med et spil med dine kammerater uden for skoletiden. Heldigvis kan du for det meste selv bestemme, hvordan din dag på nettet bliver.
Uanset hvor du bevæger dit rundt på nettet, efterlader du et digitalt fodspor (data). Det kan du blandt andet se ved, at hvis du har søgt på et produkt eller et brand på nettet, så kan du opleve, at der dukker reklamer op om det produkt bagefter.
De fleste hjemmesider opsamler cookies (evt. link til forklaring), som i virkeligheden betyder, at de kan se, hvem der har besøgt deres hjemmeside og er interesseret i deres produkt.
Hvis du vil færdes sikkert online, er der nogle gode forholdsregler, du kan tage.
At færdes sikkert online betyder for eksempel, at fremmede ikke kan se, hvad du lægger op eller deler af oplysninger omkring dig selv og din personlighed. Det betyder også, at du kan beskytte dig selv mod hacking, hvor nogle hacker sig ind på din telefon for enten at få adgang til dine betalingskort eller dine billeder eller andre oplysninger.
Det er rarest at være i fællesskaber, hvor der ikke er negativ stemning og mobning – i skolen, fritiden og online.
Når det kommer til sociale medier og spil gælder det samme. Hård tone og mobning er hårdt at opleve, ikke kun for offeret men for alle. Ligesom der er eksempler på, at børn og unge, der har mobbet andre online oplever, at andre får et negativt syn på dem senere.
Der er en stigende tendens til, at vi bedømmer hinanden ud fra hele pakken, herunder vores ageren online og på sociale medier. Virksomheder vil ikke nødvendigvis ansætte personer, der har en overvejende negativ profil eller som ikke har valgt at prioritere fagligt indhold på sine online profiler.
Når noget er gratis, er du selvfølgelig produktet.
Det betyder, at hver gang, du bruger Google, Youtube (gratis version) eller Instagram, så skal platformene tjene penge på dig. Det gør de ved at give virksomheder mulighed for at reklamere overfor dig via annoncer.
Når du bevæger dig rundt i din hverdag, tænker du måske ikke over det. Du er beskyttet af love og regler og befolkningens respekt. Det samme gælder online. Her er du også beskyttet mod misbrug, digitalt overgreb, chikane og her arbejdes hele tiden på, at gøre det nemmere at håndhæve loven, så du kan blive ved med at være beskyttet online. Det samme gælder alle andre omkring dig. Men som i den fysiske verden afhænger din beskyttelse af andres adfærd overfor dig og af din adfærd overfor andre.
Digitale krænkelser er alvorlige og kan få store konsekvenser for både offer og krænker. Læs om Umbrellasagen (link her) her, som er den sag, der har opnået mest opmærksomhed.
https://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2020/06/logo-1-278x300.png00adminhttps://godagpaanettet.dk/wp-content/uploads/2020/06/logo-1-278x300.pngadmin2019-11-28 10:23:422022-01-31 08:59:01BØRN & UNGE
Vidste du, at Facebook er det mest anvendte sociale medie i Danmark. Når antallet af brugere på de digitale medier er stigende, er det også vigtigt at vide hvad der er lovligt og ulovligt at poste og dele på de digitale medier. Ligesom færdselsloven skal overholdes er det ligeså vel vigtigt, at færdes sikkert i på nettet. Her på siden kan du få gode råd om hvordan du undgår digitale krænkelser, og hvad du kan gøre for at forhindre det.
Hvad er digitale krænkelser?
Digitale krænkelser er krænkelser foregået på nettet. Det kan være i form af billed- eller videodeling af en person uden personens samtykke eller mobning på nettet. Digitale krænkelser kan også betegnes som mobning på nettet.
Nedenfor kan du læse de forskellige typer af digitale krænkelser på nettet. Se gerne videoen nederst på siden om digitale krænkelser.
Ifølge Børns Vilkår kan grooming opstås ved, at en voksen (groomeren) opbygger tillid til en mindreårig på nettet for at begå overgreb på den enkelte unge eller barnet. Groomeren tager kontakt til den mindreårige på internettet ved at have lange samtaler. Det er her svært at gennemskue groomeren, da groomeren tilpasser sig efter modtagerens sprog og interesser. Her kan den mindreårige overtales til at sende intime billeder af sig selv til groomeren, hvorefter groomeren afpresser modtageren til at sende flere eller mødes med groomeren.
Straffeloven siger følgende:
§21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg = Dette betyder, at hvis en voksen tager kontakt til en person som er under 18 år med formål om at begå seksuelle overgreb bliver vedkommende straffet efter straffeloven.
§222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216, stk. 2.
Stk. 2. Har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.
Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at ger‐ ningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
Den enkelte voksen kan blive straffet hvis personen har samleje med et barn under 15 år straffes med fængsel indtil 8 år. Straffen kan dog forlænges, hvis der er tale om stk. 2, hvor gerningsmanden har tvunget eller truet barnet indtil 12 år i fængsel.
Hvis en person deler et billede/en video uden den pågældende person har givet samtykke kaldes for ulovlig billed- og videodeling. Det kan være, at personen på billedet har sendt det til sin kæreste uden at give samtykke for, at billedet må deles med andre. Hvis personen på billedet er under 18 år kan afsenderen blive straffet for børnepornografi.
Deling af et seksuelt billede eller video af en mindreårig kan den person som deler billede/videoen dømmes for deling af børneporno. Dette gælder også hvis den mindreårige har givet tilladelse til at dele videoen. Afsenderen kan blive straffet med bøde eller fængsel op til 2 år, og under særlige forhold kan straffen blive sættes op til 6 år.
Helt konkret siger loven følgende:
§235. Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvor‐ lig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år
Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af fotografier, film el.lign. af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.
Fotografbestemmelsen §264 tilsiger, at hvis den pågældende person fotograferer personer som ikke befinder sig et offentligt frit tilgængeligt sted bliver straffet med bøde eller fængsel optil 6 måneder.
§264 a. Den, der uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.
Krænkelse af privatlivet kan blive straffet efter §264d. Deling af billeder af den udsattes private forhold kan den pågældende person straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller an‐ tallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.
Hævnporno er deling af seksuelle eller nøgen billeder af en person uden den pågældende persons tilladelse. Den person som deler billeder eller videoer af den udsatte bliver dømt efter straffelovens §264d kan straffes med bøde eller fængsel op til 6 måneder. Derudover kan hævnporno også blive straffet efter §232 blufærdighedskrænkelse kan straffes med bøde eller fængsel op til 2 år, særligt har det en betydning hvis den udsatte er under 15 år kan den pågældende person straffes med bøde eller 4 års fængsel.
Straffeloven siger konkret følgende:
§232 Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel ind‐ til 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen
