Politiets Online Patrulje er nu på TikTok

/i , , , /af

Politiets Online Patrulje er nu på TikTok

Politiets Online Patrulje vil fra i dag være til stede på TikTok. Her vil patruljen på en ny og utraditionel måde dele videoer med en forebyggende vinkel, der skal være med til at give børn og unge viden om, hvordan de kan færdes sikkert på internettet.

Politiets Online Patrulje er nu klar til at patruljere på mediet TikTok, som har det yngre segment som målgruppe. Patruljen vil lave forebyggende indhold til børn og unge.

 

”Det er vigtigt, at vi i politiet er der, hvor børnene færdes. Børn og unge bruger adskillige timer om dagen bag computer og telefon – blandt andet på mediet TikTok. Derfor er det en oplagt platform for os at nå ud med vores budskaber. Her har vi mulighed for at kommunikere en række forebyggende budskaber til børnene, og samtidig også gøre opmærksom på, at vi er tilstede, og kan rådgive dem”, fortæller politikommissær Sisse Birkebæk, der er leder af Politiets Online Patrulje.

 

Skaber synlighed og tryghed

Foruden Politiets Online Patruljes forebyggende opgave med at skabe synlighed og tryghed i den digitale verden, så samarbejder patruljen med øvrige dele af politiet om ’disruption’, herunder nedtagning af profiler på sociale medier, der kan være skadelige for andre, og efterforskning af kriminalitet på nettet.

 

”Børn og unge kan være lette ofre for kriminalitet som afpresning og grooming, men de kan også selv komme galt afsted med for eksempel ulovlig deling af billeder og videoer. Det er sådan nogle emner, vi tager op på TikTok på en pædagogisk måde. Derfor vil man på patruljens TikTok kunne opleve politiet kommunikere i øjenhøjde med børnene og på deres præmisser. Vores håb er naturligvis også, at børn og unge på den måde finder en tryghed i at gå til os, hvis de oplever noget utrygt eller ulovligt på internettet,” siger Sisse Birkebæk.

 

Siden den 1. april 2022 har Politiets Online Patrulje været i gang med at patruljere på internettet. De første par måneder efter patruljens opstart er blandt andet gået med at få etableret en række profiler til patruljen på gaming sites, etablere en profil på Facebook og at få etableret et operationsrum, hvorfra politiet blandt andet kan spille online med børn og unge.

 

Anmeldelser skal fortsat ske til politiet og ikke Politiets Online Patrulje

Hvis man har tips til politiet om mistænkelig adfærd på internettet, så er det via Politiets Online Patruljes profil på Facebook og Messenger (www.facebook.com/onlinepatrulje/ ) eller på mail nsk-onlinepatrulje@politi.dk, man skal henvende sig.

Hvis der er tale om anmeldelse af kriminalitet, så skal man gøre det ved enten at ringe 114, politi.dk eller kontakte sin politikreds ved personligt fremmøde. Ved akut behov skal der ringes 112.

 

Sådan finder du os

Politiets Online Patrulje hedder på TikTok @onlinepatrulje www.tiktok.com/@onlinepatrulje

Online Patruljen er desuden i øjeblikket til stede på gaming medierne Discord, Steam, Minecraft og Fortnite.
Patruljen vil løbende udbygge med profiler på flere platforme. På politiets hjemmeside www.politi.dk/virksomheden/national-enhed-for-saerlig-kriminalitet/politiets-online-patrulje kan man danne sig et overblik over, hvilke medier Politiets Online Patrulje bruger, ligesom man kan se, hvilke profilnavne politiet bruger, så man er sikker på, at det er politiet, man er i dialog med.

 

Fakta om Politiets Online Patrulje

Med flersårsaftalen for politiets og anklagemyndighedens økonomi fra 2021-2023 blev det besluttet, at der skulle oprettes en digital patrulje i politiet for at styrke politiets digitale tilstedeværelse på nettet. Den digitale politipatrulje er blevet tilført 10 årsværk og er placeret i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i National Cyber Crime Center. Politiets Online Patrulje blev sat i drift 1. april 2022 og forventes at være fuldt implementeret ultimo 2022.

 

www.politi.dk

Forældre som rollemodeller. Medierådet.dk

/i , /af
Få mere viden om egne vaner, tabuer og dilemmaer, billeddeling og konflikter mellem voksne.

Egne vaner

Børn gør, hvad de ser deres forældre gør. Det gælder også brug af medier. Hvem har ikke set en 2-årig gå rundt med en træklods ved øret og pludre i den, som var det en telefon.

Digitale medier er med til at løse mange opgaver i hverdagen. Med forskellige apps kan vi finde vej, holde styr på kalenderen og lave indkøbslister. Vi kan også få et opkald, notifikationer fra sociale medier, en mail fra en kollega og ’breaking news’ på en nyhedsapp. I løbet af en dag er der mange anledninger til at tjekke og bruge telefonen. Samtidig skal børnene afleveres og hentes i dagtilbuddet, der skal laves mad og spises, hygges, skiftes ble, puttes, soves osv. og det kræver al sammen opmærksomhed og tilstedeværelse over for børnene.

OVERVEJ

Hvor meget fylder din brug af digitale medier, når du er sammen med dit barn.
Hvordan reagerer dit barn på, at du bruger digitale medier i dets nærhed?
Er der noget ved dit digitale mediebrug i samvær med familien, som du vil gøre anderledes?

TIPS

Udpeg et sted, hvor I lægger mobilerne, så barnet kan se, at der er tid med og uden mobiltelefoner.
Tag børnene med i det, du gør, når du bruger mobilen, computeren eller et andet medie i stedet for at børnene kun ser på. Det kan være at bestille billetter til færgen, sende et billede til bedstemor eller skrive en mail til en kollega. Sammen kan I udforske, hvad digitale medier kan bruges til.
Få inspiration til aktiviteter med digitale medier sammen med barnet i Aktivitetssamlingen .

Tag billeder, se på billeder og del måske

De er superskønne, de unger! De laver ballade, storgriner, græder, giver krammere til katten og skal lære at spise med ske og sidde på potte. En masse situationer er et snapshot værd og lige til at dele med familie og venner. Det er hurtigt og nemt at dele et billede i en besked og på et socialt medie, men ved man, hvem man deler billedet med, og er det OK at dele billedet?

Hvis et billede først er delt på sociale medier, kan det deles videre, og man mister kontrollen over det. Selvom man fjerner billedet, kan man ikke være sikker på, at andre ikke har nået at gemme eller dele det. Fra det første billede af dit barn er delt på sociale medier, startes et digitalt spor for dit barn.

I Medierådets undersøgelse ’Småbørns brug af digitale medier’ (2021) ses to perspektiver på, hvorvidt man taler med sit barn, inden man eventuelt deler et billede af ham eller hende.

Det ene perspektiv er, at barnet er for lille til at forstå det, og derfor ikke tages med i snakken. Her vurderes billeddeling udelukkende som forældres ansvar.

Han er 4. Det kan han ikke forholde sig til.
Far til 4-årig

Jeg er den voksne, men når hun bliver lidt ældre, så spørger jeg.
Far til 4-årig

Fordi hun er 4, og det er ikke noget hun kan tage stilling til, desuden er min profil lukket, så det kun er folk, jeg har accepteret, der kan se det.
Mor til 4-årig

Det andet perspektiv er, at barnet skal inddrages i beslutningen af respekt for barnets mening, da det er et billede af barnet, som deles.

Det handler også om at vise forbilledlig adfærd. Jeg inddrager mit barn, og han får lov til at vælge, om han vil være med.
Far til 3-årig

Han får altid lov til at vælge, og jeg lægger noget op, og det gør jeg desuden ganske sjældent. Han er ikke min reklamesøjle, så han har altid ret til at sige fra.
Far til 6-årig

Fordi de har fået at vide, at man ikke bare må tage billeder af folk, og slet ikke dele billeder med andre uden samtykke.
Mor til 5-årig

Som rollemodel for sit barn viser du, hvad der er i orden og ikke i orden at dele. En 3-årig kan godt sige, om det er et sjovt og godt billede eller om barnet er ked af billedet. Hvis det tidligt bliver naturligt at tale om billeddeling, så hjælper du dit barn til at kunne sætte grænser for billeddeling senere i livet. Dialogen er vigtig, men det er dig som forælder, der bærer ansvaret og beskyttelsen af dit barn.

FORÆLDRES OVERVEJELSER

  • Tag billeder og kig på dem sammen med barnet, og tal om det at dele billeder med andre.
  • Om dit barn om 10 år vil synes om, at der ligger et babybillede af barnet online.
  • Spørg gerne dit barn, inden du deler et billede af barnet. Det lille barn har ret til at sige nej til at få sit billede delt. Samtidig lærer du dit barn om samtykke.
  • Hvis du er i tvivl, så lad være med at dele.
  • Om du skal have en lukket profil, så alle ikke kan se, kommentere eller dele det, du lægger ud.
  • Om familie og venner må dele billeder af dit barn. Inddrag fx bedsteforældrene i overvejelserne om deling af billeder med børnebørnene.
  • Overvejelserne om deling af billeder af dit barn kan være gode at gøre sig inden dit barns fødsel.

Tabuer og dilemmaer

Mange forældre giver udtryk for, at det kan være svært at tale om børns mediebrug. Det kan være i forhold til venner og familie eller andre forældre i dagtilbud og skole. Der er mange forskellige holdninger til, hvad der er godt og skidt i forhold til børns brug af digitale medier. Alle vil gerne skabe trygge og sunde rammer for deres børn og lykkes som forældre. Derfor er det også vigtigt, at I taler om, spørger nysgerrigt og inspirerer hinanden til at skabe gode og trygge rammer for familielivet med digitale medier.

TIP

  • Daginstitutionen kan også være et godt rum for dialog mellem forældre om børns brug af digitale medier. Sammen med institutionen kan I være nysgerrige på småbørns digitale dannelse og brug af digitale medier.
  • Grib også muligheden for at skabe dialogen ved andre anledninger, hvor du er sammen med venner og familie.

Medierådet.dk 

NY UNDERSØGELSE: HVER ANDEN UNG HAR OPLEVET DIGITALE KRÆNKELSER

/i , /af

For mange børn og unge følger der ubehagelige oplevelser med onlinelivet. Hvert tredje barn og hver anden ung har oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år, og dem, der er ensomme og har lav trivsel, er endnu mere udsatte. Det viser en ny undersøgelse af børn og unges oplevelser med digitale krænkelser, som Rambøll har foretaget for Red Barnet. Ifølge børnerettighedsorganisationen haster det med at få sikret, at alle børn og unge kan færdes trygt på nettet.

Hadefulde kommentarer, deling af intime videoer og kontakt fra fremmede voksne, der fx vil have børnene til at sende billeder af deres krop. Det og andre ubehagelige oplevelser er for mange børn og unge en del af det at være på nettet i dag.

I en ny undersøgelse af børn og unges oplevelser med digitale krænkelser, som Rambøll har foretaget for Red Barnet, svarer 34 procent af de 9-12-årige børn – svarende til hver tredje – at de har oplevet noget ubehageligt på nettet i løbet af det seneste år. Det samme har 48 procent af de unge mellem 13 og 17 år, hvilket svarer til næsten hver anden af dem. Det samlede tal for både børn og unge er 42 procent.

I undersøgelsen er seksuelle krænkelser defineret bredt og skal forstås som ubehagelige oplevelser på internettet af varierende alvorsgrad. Undersøgelsen er repræsentativ for aldersgruppen og den første af sin slags, fordi den giver et indblik i omfanget af digitale krænkelser i så bred en målgruppe af børn og unge – også blandt dem i mistrivsel.

For eksempel viser undersøgelsen, at hele 70 procent af de børn og unge, som ofte eller meget ofte føler sig ensomme, har oplevet digitale krænkelser inden for det seneste år. For dem med lav trivsel er tallet 51 procent.

Børn har ret til tryghed og trivsel online
Ifølge Red Barnets stedfortrædende generalsekretær, Janne Tynell, viser undersøgelsen med al tydelighed, at det haster med at beskytte børn og unge langt bedre på nettet.

– Det er meget bekymrende, at så mange børn og unge har oplevet digitale krænkelser, og det skal vi tage dybt alvorligt. Og handle på. Børn og unge har lige så meget ret til tryghed og trivsel online som offline. Derfor haster det med en indsats hele vejen rundt, siger Janne Tynell og tilføjer:

– Den nye undersøgelse viser, at der er behov for en særlig indsats over for de børn, der føler sig ensomme og mistrives, så de kan få hjælp og støtte til at færdes mere sikkert digitalt. Måske har de børn og unge også sværere ved at få talt med nogen om deres ubehagelige oplevelser på nettet og bede om hjælp, og derfor risikerer vi at svigte dem yderligere.

Janne Tynell peger på, at det for eksempel er nødvendigt at tænke børn og unges digitale trivsel ind i regeringens kommende ensomhedsstrategi. Desuden er der behov for at ruste skolerne bedre til at forebygge og håndtere digitale krænkelser og til at tilbyde relevant støtte til de børn og unge, som oplever det. Alle børn og unge skal også vide, hvor der er hjælp at hente.

Digitale krænkelser giver ondt i maven og skyldfølelse
Af undersøgelsen fremgår det, at digitale krænkelser påvirker børnene og de unge på mange forskellige måder. Nogle får ondt i maven (26 procent), mens andre føler sig alene (18 procent) eller giver sig selv skylden (17 procent).

Næsten hver femte vælger ikke at fortælle nogen om deres ubehagelige oplevelse. Det vil sige, at en stor del af børnene og de unge går alene med deres oplevelser.

– Undersøgelsen understreger, at digitale krænkelser i lige så høj grad som fysiske krænkelser kan have store konsekvenser og spille ind på børn og unges trivsel, deres relationer og deres skolegang. Derfor er det så vigtigt, at de voksne, som er tæt på børnene, interesserer sig for børnenes digitale liv og står klar til at hjælpe og støtte, hvis der er behov for det. Tallene her viser, at alt for mange børn og unge går alene med det, siger Ane Lemche, psykolog i Red Barnet.

I Red Barnets SletDet Rådgivning, der er specialiseret i at hjælpe børn og unge, der har oplevet digitale krænkelser, er erfaringen også, at det kan være svært for børn og unge at få fortalt om deres oplevelser til de voksne, de er tæt.

Hver fjerde opsøges af ukendte voksne på nettet
Forældre, lærere, pædagoger og andre voksne tæt på børnene skal derfor mere på banen, mener Red Barnet. Nødvendigheden af det understreges af, at hver fjerde ifølge undersøgelsen har prøvet at blive kontaktet af en voksen, de ikke kendte i forvejen. Hver fjerde af dem, som har oplevet det, svarer, at den voksne ville snakke eller chatte, og hver femte svarer, at den voksne sendte ting, for eksempel billeder, som var ubehagelige. 17 procent oplevede, at den voksne ville have dem til at gøre ting, de ikke havde lyst til – som for eksempel at sende billeder af deres krop.

– De tal er dybt foruroligende. Fremmede voksne har ingen gyldig grund til at kontakte børn og unge online. Her ser vi nogle mulige indikationer på grooming, og det skal tages meget alvorligt, at det er så udbredt for børn og unge at blive kontaktet af ukendte voksne online. Det er en vigtig påmindelse for forældre og andre voksne omkring børnene om, at fremmede voksne – og herunder også krænkere – har fået en direkte adgang ind på børneværelset, siger Ane Lemche.

Børn og unge, der føler sig ensomme og har lav trivsel, er også her i større risiko end andre. Cirka hver tredje af dem har oplevet at blive opsøgt af fremmede voksne på nettet inden for det seneste år.

Fakta: Om undersøgelsen
• 3.219 børn og unge i alderen 9-17 år har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, der er repræsentativ for aldersgruppen. Desuden har otte børn og unge i forskellige aldersgrupper deltaget i interviews.
• I undersøgelsen er digitale krænkelser defineret som ubehagelige oplevelser på internettet, og de varierer i alvorsgrad.
• De mest udbredte former for digitale krænkelser er, at andre skriver eller taler grimt til en på nettet (18 procent), og at blive kontaktet af personer, som man ikke ønsker at tale eller skrive med (18 procent).
• 13 procent har inden for det seneste år modtaget private eller intime billeder eller videoer, 10 procent er blevet fotograferet eller filmet uden at ville det, og 6 procent er blevet truet eller afpresset på nettet. 3 procent har fået delt intime eller private billeder eller videoer uden at have givet lov til det.
• Snapchat er det digitale medie, hvor flest børn og unge har ubehagelige oplevelser.
• Undersøgelsen er gennemført i september og oktober 2021.

Læs mere og hent rappporten: Rapport: Børn og unges oplevelser med digitale krænkelser

Red Barnet ambassadørskole | Kildevældsskolen

Tjek dig selv

GROOMING.

/0 Kommentarer/i , /af
Læs mere

Den sikre side – gælder loven også på nettet.

/i , /af

God dag på nettet.

/i /af

Gode råd til en god dag på nettet

Markedsføring på de digitale medier

Selvom de fleste digitale medier og apps er gratis så betaler vi ved at give information om vores digitale adfærd. Her køber annoncører vores data, og bruger denne til at målrette reklamer til deres potentielle kunder. Dette kan foregå på forskellige måder som brugen af influencers og data. Influencers kan have den virkning, at de kan være med til at promovere særlige produkter som kan friste brugerne/følgerne til at købe produktet.

Værdien af data

Vores digitale data har en stor værdi hos de digitale medier. Det ses ved, at de bruger denne til at tjene penge på deres platform. Denne information bliver brugt til, at målrette reklamer til brugeren.

Selviscenesættelse

Selviscenesættelse er også blevet et bredt fænomen på de digitale medier. Ideen om det glamøruse liv kan fremstilles på de digitale medier ved, at der postes perfekte billeder op. Det kan være billeder af kendte mærker og cafeer. Det kan være med til at skabe et glamourøst billede af virkeligheden. Derfor er det vigtigt at være kritisk overfor de digitale medier, da det kan være med til at påvirke andre brugeres selvværd

Sammenhæng mellem din søgning på Facebook Instagram?

Instagram ejes af Facebook, og derfor kan din data bruges til at målrette reklamer. Det kan være, at du har søgt efter et bestemt mærke på Instagram, hvor dette senere kan poppe frem på din Facebook som en reklame. Det er derfor vigtigt, at være kritisk over reklamer på de digitale medier, da de oftest er baseret på din digitale data.

Her ses 4 influencere som har været med til met gala

Kommunikation på de digitale medier:

Ansigtsløs kommunikation er i dag måden vi kommunikere på de digitale medier. Forskellen på den kommunikation der foregår når vi taler ansigt til ansigt med mennesker er, at vi kan afkode sproget ved at kigge på mimik, tonefald og kropssprog. Men dette kan vi ikke på de digitale medier, og det er derfor blevet sværere at afkode hvad det er personen siger i virkeligheden. Derfor kan der nemt opstå misforståelser. I stedet bruges emojis for, at afkode det personen siger.

I dette tilfælde anbefaler Børns vilkår følgende: 

Hvornår er det bedst ikke at bruge digital kommunikation?

Gør dit barn opmærksom på, hvornår det er bedst ikke at bruge digital kommunikation. Fx er uenigheder og konflikter bedre at tage ansigt til ansigt eller over telefon, hvor man kan se hinanden eller høre hinandens stemmer.

En snak om negative kommentarer

Forklar dit barn at selvom det kan være let at skrive negative kommentarer, er det stadig sårende for modtageren. En retningslinje kunne fx være aldrig at skrive noget, man ikke ville sige, hvis man stod overfor personen.

Mobning på de digitale medier:

Mobning foregår ikke kun længere i skoletiden, men også på de digitale medier. Derved har den enkelte ikke mulighed for, at undslippe fra mobningen. På de digitale medier foregår mobningen bag computerenskærmen, hvor det er en del nemmere at skrive grimme ting om en anden person. Mobning foregår også ved, at den pågældende person som bliver ekskluderet ved ikke at blive inviteret til gruppesamtaler, Snapgrupper eller en bestemt begivenhed.

Se videoen om mobning på de digitale medier udarbejdet af Børns Vilkår: 

Er de digitale medier kommet for at blive?

/i /af

Er de digitale medier kommet for at blive?

De digitale medier er blevet populært at bruge i den grad, at de seneste tal fra 2017 fra Slots- og kulturstyrelsens viser, at det kun er 2% af aldersgruppen 16 – 24, og 6% af aldersgruppen 24 – 34 som ikke anvendte Facebook. Det fortæller også, at vi i dag kommunikere og deler vores liv med andre mennesker. Vi er i dag sociale på de digitale medier, hvor vi har skabt en deling- og likekultur. De digitale medier giver os muligheden for, at følge med i vores venners hverdag og holde kontakten med andre. De digitale medier bliver også brugt for, at følge vores interesser.

Vores digitale identitet

Vi er i dag via internettet blevet mere tæt knyttet end tidligere. Vi interagerer på de digitale medier ved at simpelt like, kommentar eller delinger. Her kan give vores tilkendegivelser om vores bekendtes posts eller vores yndlingsbands. Vi påvirkes af de likes, kommentarer og delinger vi får fra omverdenen samt vores venner på de digitale medier. Vores kommunikation på de digitale medier foregår ved, at vi bruger emojis for at signalere vores følelser. Denne form for ansigtsløs kommunikation kan være svær at aflæse, da vi som mennesker er vant til at kommunikationen foregår ansigt til ansigt, hvor vi aflæser hinandens ansigtsudtryk.

På de digitale medier fremstiller vi os selv som vi vil. Vi bestemmer hvilket billede vi vil dele, hvilke hashtags vi vil bruge, og hvad vi vil skrive under billedet. Vi har fået et øget behov for at iscenesætte os på en bestemt måde på de digitale medier. Med den teknologiske udvikling, og det senmoderne individets øget behov for selvrealisering og anderkendelse er det vigtigt, at forholde sig kritisk for de billeder og posts vi ser på de digitale medier. Billederne på Instagram og statusopdateringerne på Facebook kan være med til at give et glamærust billede af hverdagen, det er dog vigtigt at huske at virkeligheden ikke altid ser så glamørust ud som de bliver fremstillet. I det senmoderne samfund har vi fået et øget behov for selvrealisering og anderkendelse fra andre mennesker gennem likes, kommentarer og delinger. Ifølge psykologen Abraham Maslow opstillede han behovspyramiden, hvor de fysiske behov såsom mad, husly og søvn blev betegnet som fundamentale, hvorimod behov som selvrealisering og anderkendelsesbehov fyldte mindre. I dag i det senmoderne samfund siges det, at Maslows behovspyramide er blevet omvendt. Her er det i dag menneskets selvrealiseirngsbehov og anderkendelsesbehov er fundamentale i den vestlige verden. Derfor kan vi via de digitale medier iscenesætte vores hverdag på de digitale medier på en bestemt måde. Iscenesættelsen på de digitale medier kan dog have nogle konsekvenser for de mennesker der følger os på de digitale medier. Ifølge Region Syddanmark kan de idealiserede billeder på de sociale medier medvirke til, at den vi opfatter de andres hverdag på de digitale medier som værende bedre end det i realiteten er. Det er derfor vigtigt, at huske at tage alt det vi ser på de digitale medier skal tages med et gram salt

Hvorfor er de digitale medier så poplære?

Her er 5 mulige forklaringer 

Digital identitet

På de digitale medier kan der sættes et glamourøst billede af ens hverdag. Paradokset med de digitale medier er, at vi selv som brugere af de digitale medier kan vælge hvad det er vi vil dele med omverdenen. Det gælder både positive, og negative ting i hverdagen vi oplever. Vi kan designe hvordan andre skal opfatte os, og hvordan vi ville fremstille os på de digitale medier. Her kan vi like, dele og ytre os om alt fra vores yndlingscafeer til politiske emner. Vi har fået et øget behov for at like og dele på de digitale medier à Se mere på afsnittet om fakta om digitale medier.

Nyere teknologi

Den teknologiske udvikling har medført til, at vi i dag kan sidde hjemme i sofaen og følge med i en livestreaming i USA. Vi har i dag mulighed for at blive kontaktet, og samtidig kontakte andre på mennesker som befinder sig på den anden side af kloden. Det er muligt på grund af den stigende teknologiske udvikling vi ser i dag. Vi kan som dansker følge med i valgkampen i USA, eller se vores yndlingsyoutubere blogge om deres hverdag mens vi sidder i sofaen. Teknologien har ført os tættere sammen end nogensinde før, og det har både sine fordele og ulemper –> Læs mere på afsnittet om fakta om de digitale medier (INDSÆT LINK)

Social på de digitale medier

Vi er i dag sociale på en anden måde end vi var før de digitale mediers indtræden. Før de digitale mediers indtræden kunne vi kun være sociale ved at mødes med vores venner, eller tale i telefon med dem. Den nye måde at være social på har en stor betydning for vores adfærd på de digitale medier. I dag er vi konstant kontakt med mennesker fra vi står op om morgenen til vi lægger os til at sove om aftenen. Vi har et konstant behov for, at dele vores hverdag med omverdenen.

FOMO – Fear of missing out

Du sidder ved skrivebordet, og er klar til at begynde på at lave dine lektier. Du har din telefon ved siden af dig, og vil egentlig lige tjekke hvad klokken nu er – Men du ser også du få en besked på din telefon. Lige pludselig kommer du i tanke om hvorfor du i første omgang tjekkede telefonen, og glemte helt at tjekke hvad klokken var. Vi er i dag i konstant kontakt med omverdenen, og er derfor har vi en tendens til at refreshe vores Facebook, for at se om der er kommet noget nyt. Fear of missing out kan oversættes til frygten for at gå glip af noget. FOMO kan netop ses ved, at vi på de digitale medier er bange for at gå glip af de seneste nyheder indenfor modebranchen eller gamingbranchen.

Digitale krænkelser – Forældre 2.1

/i , /af

Digitale krænkelser

Vidste du, at Facebook er det mest anvendte sociale medie i Danmark. Når antallet af brugere på de digitale medier er stigende, er det også vigtigt at vide hvad der er lovligt og ulovligt at poste og dele på de digitale medier. Ligesom færdselsloven skal overholdes er det ligeså vel vigtigt, at færdes sikkert i på nettet. Her på siden kan du få gode råd om hvordan du undgår digitale krænkelser, og hvad du kan gøre for at forhindre det.

Hvad er digitale krænkelser?

Digitale krænkelser er krænkelser foregået på nettet. Det kan være i form af billed- eller videodeling af en person uden personens samtykke eller mobning på nettet. Digitale krænkelser kan også betegnes som mobning på nettet.

Nedenfor kan du læse de forskellige typer af digitale krænkelser på nettet. Se gerne videoen nederst på siden om digitale krænkelser.


Grooming

Ifølge Børns Vilkår kan grooming opstås ved, at en voksen (groomeren) opbygger tillid til en mindreårig på nettet for at begå overgreb på den enkelte unge eller barnet. Groomeren tager kontakt til den mindreårige på internettet ved at have lange samtaler. Det er her svært at gennemskue groomeren, da groomeren tilpasser sig efter modtagerens sprog og interesser. Her kan den mindreårige overtales til at sende intime billeder af sig selv til groomeren, hvorefter groomeren afpresser modtageren til at sende flere eller mødes med groomeren.

Straffeloven siger følgende:

  • §21. Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg = Dette betyder, at hvis en voksen tager kontakt til en person som er under 18 år med formål om at begå seksuelle overgreb bliver vedkommende straffet efter straffeloven.
  • §222. Den, som har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af § 216, stk. 2.

Stk. 2. Har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af tvang eller fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.

Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at ger‐ ningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.

  • Den enkelte voksen kan blive straffet hvis personen har samleje med et barn under 15 år straffes med fængsel indtil 8 år. Straffen kan dog forlænges, hvis der er tale om stk. 2, hvor gerningsmanden har tvunget eller truet barnet indtil 12 år i fængsel.

Deling af billede eller video

Hvis en person deler et billede/en video uden den pågældende person har givet samtykke kaldes for ulovlig billed- og videodeling. Det kan være, at personen på billedet har sendt det til sin kæreste uden at give samtykke for, at billedet må deles med andre. Hvis personen på billedet er under 18 år kan afsenderen blive straffet for børnepornografi.

Deling af et seksuelt billede eller video af en mindreårig kan den person som deler billede/videoen dømmes for deling af børneporno. Dette gælder også hvis den mindreårige har givet tilladelse til at dele videoen. Afsenderen kan blive straffet med bøde eller fængsel op til 2 år, og under særlige forhold kan straffen blive sættes op til 6 år.

Helt konkret siger loven følgende:

  • §235. Den, som udbreder pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der forvoldes barnet alvor‐ lig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.

 Stk. 2. Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig bekendt med pornografiske fotografier eller film, andre pornografiske visuelle gengivelser eller lignende af personer under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år

 Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af fotografier, film el.lign. af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende samtykker i besiddelsen.

Fotografbestemmelsen §264 tilsiger, at hvis den pågældende person fotograferer personer som ikke befinder sig et offentligt frit tilgængeligt sted bliver straffet med bøde eller fængsel optil 6 måneder.

  • §264 a. Den, der uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne personer.

Krænkelse af privatlivet kan blive straffet efter §264d. Deling af billeder af den udsattes private forhold kan den pågældende person straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

  • §264 d. Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.

Stk. 2. Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller an‐ tallet af berørte personer særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.

Hævnporno

Hævnporno er deling af seksuelle eller nøgen billeder af en person uden den pågældende persons tilladelse. Den person som deler billeder eller videoer af den udsatte bliver dømt efter straffelovens §264d kan straffes med bøde eller fængsel op til 6 måneder. Derudover kan hævnporno også blive straffet efter §232 blufærdighedskrænkelse kan straffes med bøde eller fængsel op til 2 år, særligt har det en betydning hvis den udsatte er under 15 år kan den pågældende person straffes med bøde eller 4 års fængsel.

Straffeloven siger konkret følgende:

§232 Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel ind‐ til 2 år eller, hvis forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.

Stk. 2. Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen