God dag på nettet.

Gode råd til en god dag på nettet

Markedsføring på de digitale medier

Selvom de fleste digitale medier og apps er gratis så betaler vi ved at give information om vores digitale adfærd. Her køber annoncører vores data, og bruger denne til at målrette reklamer til deres potentielle kunder. Dette kan foregå på forskellige måder som brugen af influencers og data. Influencers kan have den virkning, at de kan være med til at promovere særlige produkter som kan friste brugerne/følgerne til at købe produktet.

Værdien af data

Vores digitale data har en stor værdi hos de digitale medier. Det ses ved, at de bruger denne til at tjene penge på deres platform. Denne information bliver brugt til, at målrette reklamer til brugeren.

Selviscenesættelse

Selviscenesættelse er også blevet et bredt fænomen på de digitale medier. Ideen om det glamøruse liv kan fremstilles på de digitale medier ved, at der postes perfekte billeder op. Det kan være billeder af kendte mærker og cafeer. Det kan være med til at skabe et glamourøst billede af virkeligheden. Derfor er det vigtigt at være kritisk overfor de digitale medier, da det kan være med til at påvirke andre brugeres selvværd

Sammenhæng mellem din søgning på Facebook Instagram?

Instagram ejes af Facebook, og derfor kan din data bruges til at målrette reklamer. Det kan være, at du har søgt efter et bestemt mærke på Instagram, hvor dette senere kan poppe frem på din Facebook som en reklame. Det er derfor vigtigt, at være kritisk over reklamer på de digitale medier, da de oftest er baseret på din digitale data.

Her ses 4 influencere som har været med til met gala

Kommunikation på de digitale medier:

Ansigtsløs kommunikation er i dag måden vi kommunikere på de digitale medier. Forskellen på den kommunikation der foregår når vi taler ansigt til ansigt med mennesker er, at vi kan afkode sproget ved at kigge på mimik, tonefald og kropssprog. Men dette kan vi ikke på de digitale medier, og det er derfor blevet sværere at afkode hvad det er personen siger i virkeligheden. Derfor kan der nemt opstå misforståelser. I stedet bruges emojis for, at afkode det personen siger.

I dette tilfælde anbefaler Børns vilkår følgende: 

Hvornår er det bedst ikke at bruge digital kommunikation?

Gør dit barn opmærksom på, hvornår det er bedst ikke at bruge digital kommunikation. Fx er uenigheder og konflikter bedre at tage ansigt til ansigt eller over telefon, hvor man kan se hinanden eller høre hinandens stemmer.

En snak om negative kommentarer

Forklar dit barn at selvom det kan være let at skrive negative kommentarer, er det stadig sårende for modtageren. En retningslinje kunne fx være aldrig at skrive noget, man ikke ville sige, hvis man stod overfor personen.

Mobning på de digitale medier:

Mobning foregår ikke kun længere i skoletiden, men også på de digitale medier. Derved har den enkelte ikke mulighed for, at undslippe fra mobningen. På de digitale medier foregår mobningen bag computerenskærmen, hvor det er en del nemmere at skrive grimme ting om en anden person. Mobning foregår også ved, at den pågældende person som bliver ekskluderet ved ikke at blive inviteret til gruppesamtaler, Snapgrupper eller en bestemt begivenhed.

Se videoen om mobning på de digitale medier udarbejdet af Børns Vilkår: 

Er de digitale medier kommet for at blive?

Er de digitale medier kommet for at blive?

De digitale medier er blevet populært at bruge i den grad, at de seneste tal fra 2017 fra Slots- og kulturstyrelsens viser, at det kun er 2% af aldersgruppen 16 – 24, og 6% af aldersgruppen 24 – 34 som ikke anvendte Facebook. Det fortæller også, at vi i dag kommunikere og deler vores liv med andre mennesker. Vi er i dag sociale på de digitale medier, hvor vi har skabt en deling- og likekultur. De digitale medier giver os muligheden for, at følge med i vores venners hverdag og holde kontakten med andre. De digitale medier bliver også brugt for, at følge vores interesser.

Vores digitale identitet

Vi er i dag via internettet blevet mere tæt knyttet end tidligere. Vi interagerer på de digitale medier ved at simpelt like, kommentar eller delinger. Her kan give vores tilkendegivelser om vores bekendtes posts eller vores yndlingsbands. Vi påvirkes af de likes, kommentarer og delinger vi får fra omverdenen samt vores venner på de digitale medier. Vores kommunikation på de digitale medier foregår ved, at vi bruger emojis for at signalere vores følelser. Denne form for ansigtsløs kommunikation kan være svær at aflæse, da vi som mennesker er vant til at kommunikationen foregår ansigt til ansigt, hvor vi aflæser hinandens ansigtsudtryk.

På de digitale medier fremstiller vi os selv som vi vil. Vi bestemmer hvilket billede vi vil dele, hvilke hashtags vi vil bruge, og hvad vi vil skrive under billedet. Vi har fået et øget behov for at iscenesætte os på en bestemt måde på de digitale medier. Med den teknologiske udvikling, og det senmoderne individets øget behov for selvrealisering og anderkendelse er det vigtigt, at forholde sig kritisk for de billeder og posts vi ser på de digitale medier. Billederne på Instagram og statusopdateringerne på Facebook kan være med til at give et glamærust billede af hverdagen, det er dog vigtigt at huske at virkeligheden ikke altid ser så glamørust ud som de bliver fremstillet. I det senmoderne samfund har vi fået et øget behov for selvrealisering og anderkendelse fra andre mennesker gennem likes, kommentarer og delinger. Ifølge psykologen Abraham Maslow opstillede han behovspyramiden, hvor de fysiske behov såsom mad, husly og søvn blev betegnet som fundamentale, hvorimod behov som selvrealisering og anderkendelsesbehov fyldte mindre. I dag i det senmoderne samfund siges det, at Maslows behovspyramide er blevet omvendt. Her er det i dag menneskets selvrealiseirngsbehov og anderkendelsesbehov er fundamentale i den vestlige verden. Derfor kan vi via de digitale medier iscenesætte vores hverdag på de digitale medier på en bestemt måde. Iscenesættelsen på de digitale medier kan dog have nogle konsekvenser for de mennesker der følger os på de digitale medier. Ifølge Region Syddanmark kan de idealiserede billeder på de sociale medier medvirke til, at den vi opfatter de andres hverdag på de digitale medier som værende bedre end det i realiteten er. Det er derfor vigtigt, at huske at tage alt det vi ser på de digitale medier skal tages med et gram salt

Hvorfor er de digitale medier så poplære?

Her er 5 mulige forklaringer 

Digital identitet

På de digitale medier kan der sættes et glamourøst billede af ens hverdag. Paradokset med de digitale medier er, at vi selv som brugere af de digitale medier kan vælge hvad det er vi vil dele med omverdenen. Det gælder både positive, og negative ting i hverdagen vi oplever. Vi kan designe hvordan andre skal opfatte os, og hvordan vi ville fremstille os på de digitale medier. Her kan vi like, dele og ytre os om alt fra vores yndlingscafeer til politiske emner. Vi har fået et øget behov for at like og dele på de digitale medier à Se mere på afsnittet om fakta om digitale medier.

Nyere teknologi

Den teknologiske udvikling har medført til, at vi i dag kan sidde hjemme i sofaen og følge med i en livestreaming i USA. Vi har i dag mulighed for at blive kontaktet, og samtidig kontakte andre på mennesker som befinder sig på den anden side af kloden. Det er muligt på grund af den stigende teknologiske udvikling vi ser i dag. Vi kan som dansker følge med i valgkampen i USA, eller se vores yndlingsyoutubere blogge om deres hverdag mens vi sidder i sofaen. Teknologien har ført os tættere sammen end nogensinde før, og det har både sine fordele og ulemper –> Læs mere på afsnittet om fakta om de digitale medier (INDSÆT LINK)

Social på de digitale medier

Vi er i dag sociale på en anden måde end vi var før de digitale mediers indtræden. Før de digitale mediers indtræden kunne vi kun være sociale ved at mødes med vores venner, eller tale i telefon med dem. Den nye måde at være social på har en stor betydning for vores adfærd på de digitale medier. I dag er vi konstant kontakt med mennesker fra vi står op om morgenen til vi lægger os til at sove om aftenen. Vi har et konstant behov for, at dele vores hverdag med omverdenen.

FOMO – Fear of missing out

Du sidder ved skrivebordet, og er klar til at begynde på at lave dine lektier. Du har din telefon ved siden af dig, og vil egentlig lige tjekke hvad klokken nu er – Men du ser også du få en besked på din telefon. Lige pludselig kommer du i tanke om hvorfor du i første omgang tjekkede telefonen, og glemte helt at tjekke hvad klokken var. Vi er i dag i konstant kontakt med omverdenen, og er derfor har vi en tendens til at refreshe vores Facebook, for at se om der er kommet noget nyt. Fear of missing out kan oversættes til frygten for at gå glip af noget. FOMO kan netop ses ved, at vi på de digitale medier er bange for at gå glip af de seneste nyheder indenfor modebranchen eller gamingbranchen.