Er de digitale medier kommet for at blive?
Er de digitale medier kommet for at blive?
De digitale medier er blevet populært at bruge i den grad, at de seneste tal fra 2017 fra Slots- og kulturstyrelsens viser, at det kun er 2% af aldersgruppen 16 – 24, og 6% af aldersgruppen 24 – 34 som ikke anvendte Facebook. Det fortæller også, at vi i dag kommunikere og deler vores liv med andre mennesker. Vi er i dag sociale på de digitale medier, hvor vi har skabt en deling- og likekultur. De digitale medier giver os muligheden for, at følge med i vores venners hverdag og holde kontakten med andre. De digitale medier bliver også brugt for, at følge vores interesser.
Vores digitale identitet
Vi er i dag via internettet blevet mere tæt knyttet end tidligere. Vi interagerer på de digitale medier ved at simpelt like, kommentar eller delinger. Her kan give vores tilkendegivelser om vores bekendtes posts eller vores yndlingsbands. Vi påvirkes af de likes, kommentarer og delinger vi får fra omverdenen samt vores venner på de digitale medier. Vores kommunikation på de digitale medier foregår ved, at vi bruger emojis for at signalere vores følelser. Denne form for ansigtsløs kommunikation kan være svær at aflæse, da vi som mennesker er vant til at kommunikationen foregår ansigt til ansigt, hvor vi aflæser hinandens ansigtsudtryk.
På de digitale medier fremstiller vi os selv som vi vil. Vi bestemmer hvilket billede vi vil dele, hvilke hashtags vi vil bruge, og hvad vi vil skrive under billedet. Vi har fået et øget behov for at iscenesætte os på en bestemt måde på de digitale medier. Med den teknologiske udvikling, og det senmoderne individets øget behov for selvrealisering og anderkendelse er det vigtigt, at forholde sig kritisk for de billeder og posts vi ser på de digitale medier. Billederne på Instagram og statusopdateringerne på Facebook kan være med til at give et glamærust billede af hverdagen, det er dog vigtigt at huske at virkeligheden ikke altid ser så glamørust ud som de bliver fremstillet. I det senmoderne samfund har vi fået et øget behov for selvrealisering og anderkendelse fra andre mennesker gennem likes, kommentarer og delinger. Ifølge psykologen Abraham Maslow opstillede han behovspyramiden, hvor de fysiske behov såsom mad, husly og søvn blev betegnet som fundamentale, hvorimod behov som selvrealisering og anderkendelsesbehov fyldte mindre. I dag i det senmoderne samfund siges det, at Maslows behovspyramide er blevet omvendt. Her er det i dag menneskets selvrealiseirngsbehov og anderkendelsesbehov er fundamentale i den vestlige verden. Derfor kan vi via de digitale medier iscenesætte vores hverdag på de digitale medier på en bestemt måde. Iscenesættelsen på de digitale medier kan dog have nogle konsekvenser for de mennesker der følger os på de digitale medier. Ifølge Region Syddanmark kan de idealiserede billeder på de sociale medier medvirke til, at den vi opfatter de andres hverdag på de digitale medier som værende bedre end det i realiteten er. Det er derfor vigtigt, at huske at tage alt det vi ser på de digitale medier skal tages med et gram salt
Hvorfor er de digitale medier så poplære?
Her er 5 mulige forklaringer
På de digitale medier kan der sættes et glamourøst billede af ens hverdag. Paradokset med de digitale medier er, at vi selv som brugere af de digitale medier kan vælge hvad det er vi vil dele med omverdenen. Det gælder både positive, og negative ting i hverdagen vi oplever. Vi kan designe hvordan andre skal opfatte os, og hvordan vi ville fremstille os på de digitale medier. Her kan vi like, dele og ytre os om alt fra vores yndlingscafeer til politiske emner. Vi har fået et øget behov for at like og dele på de digitale medier à Se mere på afsnittet om fakta om digitale medier.
Den teknologiske udvikling har medført til, at vi i dag kan sidde hjemme i sofaen og følge med i en livestreaming i USA. Vi har i dag mulighed for at blive kontaktet, og samtidig kontakte andre på mennesker som befinder sig på den anden side af kloden. Det er muligt på grund af den stigende teknologiske udvikling vi ser i dag. Vi kan som dansker følge med i valgkampen i USA, eller se vores yndlingsyoutubere blogge om deres hverdag mens vi sidder i sofaen. Teknologien har ført os tættere sammen end nogensinde før, og det har både sine fordele og ulemper –> Læs mere på afsnittet om fakta om de digitale medier (INDSÆT LINK)
Vi er i dag sociale på en anden måde end vi var før de digitale mediers indtræden. Før de digitale mediers indtræden kunne vi kun være sociale ved at mødes med vores venner, eller tale i telefon med dem. Den nye måde at være social på har en stor betydning for vores adfærd på de digitale medier. I dag er vi konstant kontakt med mennesker fra vi står op om morgenen til vi lægger os til at sove om aftenen. Vi har et konstant behov for, at dele vores hverdag med omverdenen.
Du sidder ved skrivebordet, og er klar til at begynde på at lave dine lektier. Du har din telefon ved siden af dig, og vil egentlig lige tjekke hvad klokken nu er – Men du ser også du få en besked på din telefon. Lige pludselig kommer du i tanke om hvorfor du i første omgang tjekkede telefonen, og glemte helt at tjekke hvad klokken var. Vi er i dag i konstant kontakt med omverdenen, og er derfor har vi en tendens til at refreshe vores Facebook, for at se om der er kommet noget nyt. Fear of missing out kan oversættes til frygten for at gå glip af noget. FOMO kan netop ses ved, at vi på de digitale medier er bange for at gå glip af de seneste nyheder indenfor modebranchen eller gamingbranchen.
