Gode venner
Der er ingen børn, der opretter sig på sociale medier for at være onde mod andre. Udgangspunktet er hygge, samvær, delinger af interesse, spil og fællesskab og nysgerrighed.
Alligevel ender det for nogle med at være en blandet oplevelse, og over halvdelen af børn siger i undersøgelser, at de har set eller oplevet noget på sociale medier, som de selv eller andre er blevet kede af.
Undersøgelser viser, at mere end hver tredje ung, der har været udsat for mobning, har selv prøvet at mobbe andre, og mobning og hård tone er udbredt på nettet. (Link)
Mobning har konsekvenser for offeret såvel som for fællesskabet.
Mobning eller hård tone kan blandt andet foregå:
- i dialoger, der løber løbsk
- med hadske kommentarer
- ved at udelukke og ignorere en person
- i direkte tale eller chats
- ved delinger af billeder
- gennem hån og emojies
- hadegrupper
Der er ingen børn, der opretter sig på sociale medier for at være onde mod andre.
Tag ikke noget for givet
Det er vigtigt ikke at tage for givet, at børn og unge ikke kommer ud i en situation, der kræver voksnes hjælp. Mobning og hård tone kan ske lynhurtigt eller over tid. En løbende dialog om god tone og effekten af likes eller trends giver bedre mulighed for at tale om situationer, når de opstår. De kan være blevet påvirket af et pludseligt skænderi, af likes og en kultur, der oparbejdes i gruppen eller på skolen.
Det er en god huskeregel, at det, man ikke ville gøre, når man står over for et andet menneske, skal man heller ikke gøre online. For eksempel sige noget grimt (skrive det), skændes åbenlyst (svare på grimme kommentarer), give nogle en highfive, når de har gjort andre kede af det (like en negativ kommentar), grine af andre (lave grinesmileys i nogle sammenhænge), hænge andre ud (tage billeder og dele), gøre det samme som andre (like og lade sig rive med), blive ked af det uden at tale med nogen om det (gå med det selv), eller se til, når andre mobber.