SoMe
Det sociale medie Facebook behøver ingen introduktion, men for en god ordens skyld får du her en beskrivelse.
Positive ting ved facebook.
- Facebook kan være et godt værktøj til at holde styr på arrangementer, aftaler og personer i ens liv.
- Gruppeaktivitet på Facebook kan foregå i store offentlige grupper eller i mindre private eller hemmelige grupper. Heri kan brugerne indgå i interessefællesskaber, og der er adgang til nyheder og diskukssion om specifikke emner.
- Børn og unge fra 13 år og op efter er blevet blevet godt til at sortere i deres Facebookkontakter og at holde antallet nede, så færre perifere bekendtskaber kan følge med i deres liv og aktivitet.
- Det er let at gøre sin profil meget privat, så fremmede kun kan se ens navn, sover- og profilbillede.
Det sociale medie Instagram behøver ingen introduktion
Onlinebaseret billeddeling- og social netværkstjeneste, hvor man kan fotografere, anvende filtre og redigeringsværktøjer, dele billeder på sin profil og sende billeder direkte til kontakter. Desuden kan man let dele sine billeder på andre social medier f.eks Facebook, Tumbl og twitter.
Positive ting ved instagram.
- Grundstenen i Instagram er deling af fede billeder, oftest ledsaget af sjove beskrivelse eller emojis. Dette understøtter kreativitet og leg, samtidig med at man lærer om fotografiteknik, æstetik og betydningen af f.eks vinkler, filtre og beskæring.
- Det er leet at indgå i interessefællesskaber enten ved at følge offentlige konti eller ved at følge hashtags, der interessere én.
- Via Instagram kan man få indblik i de kendtes liv og få kendskab til sider af deres liv, som førhen ikke var tilgængeligt for offentligheden. Herved kan afstanden til de kendte føles mindre.
- Det er meget let at beskytte sit privatliv.
Instagram er et betydeligt mindre problematisk socialt medie end f.eks Facebook og Snapchat.
SNAPCHAT
Snapchat er en populær video- pg fotodelingstjeneste, der stort set udelukkende bruges til daglig hyggelig og sjov kommunikation.
Positive ting ved Snapchat.
- Det er både sjovt og nemt at tage billeder og sende dem til sine venner. Det grafiske look er farverigt og fyldt med spræl og emojis, så man bliver glaf ad af at se sin venneliste.
- Billederne, der deles er typisk upolerede og uformelle af hverdagsoplevleser. Børnene siger selv, at de værdsætter den direkte kommunikation, og de syntes at det er et mere ærligt medie.
- Målgruppen for den enkelte snap specificeres fra sanp til snap, så det er utroligt at vælge, hvem der skal modtages ens billede.
- Kommunikationen er hverken seriøs, gennemtænkt eller bevidst strategisk. Der bruges ofte filtre som er fjollede og legende.
- Børnene påpeger selv at det er lettere at aflæse hinanden, da de ofte sender nærbilleder af ansigter.
TIK TOK
TikTok er en blanding mellem et socialt medie og et kunstnerisk værktøj til kreative sjæle, hvor det handler om at skabe korte videoer á 15 sekunders varighed.
Lydsporet til videoerne er alt fra sange fra populære kunstnere, til småklip fra film og tv shows. Kernen i TikTok bærer arven videre fra forgængeren Musically og er musik, dans og LipSync. Men indholdet i TikTok videoerne er også trylleri, akrobatik, duetter, challenges, sketches, selfies, tricks, pranks og meget andet. Resultatet kan få voksne til at tænke på, et det minder om X-faktor på syre eller et afsnit af JackAss, der er gået helt galt, for på overfladen virker det som et vanvittigt talentshow uden redaktør.
Aldergrænsen er 13 år
Positive ting ved Tik Tok.
- TikTok er virkelig underholdende at scrolle igennem
- Flere børn og unge lavet TikTok videoer sammen, hvilket styrker fællesskabet og udvikler evnen til samarbejde.
- TikTok er meget brugervenligt, så det er let at komme i gang med og blive en del af fællesskabet.
- TikTok gør det let at være kreativ og tage del i trends og challenges.
- Privatindstillinger er lette at gå til.
- Fokus i TikTok er sjov og fjollerier, og børnene synes app´en er rigtig sjov. De siger, at den er som en blanding af de gode ting fra Youtube, Snapchat og Instagram.
- Set i.fht Youtube er det her lettere at blive præsenteret for nye spændende ting og få nye hobbyer, fordi man ikke udelukkende præsenteres for indhold, der ligner det man selv opsøger.
F3
F3 er et socialt medie, der er bygget op om, at man anonymt kan stille og besvare spørgsmål. Både alle profiler og alt indhold er offentligt, og derfor kan alle spørgsmål og svar ses af alle.
Hvorfor bruger børn og unge F3.
Børn og unge bruger anonyme spørgeapps til at få anonym respons, opmærksomhed og anerkendelse. Men anonymiteten bruges også som et skjul til at skrive grænseoverskridende beskeder i en hård tone. Mange børn og unge har derfor oplevet digital mobning og trusler, og de er blevet ksræmte og kede af det. Problemet er, at de ofte ikke er forberedte på den negative feedback, der kan forekommer, når man skriver sammen anonymt. Og særligt når børn og unge kan gemme sig bag en skærm, får svarene en grovere karakter.
OMEGLE
En hjemmeside, der er inspireret af 90érnes chatrum giver dig mulighed for at chatte med en tilfældig fremmed.
Aldersgrænse.
Omegle hævder med meget små bogstaver, at aldersgrænsen er 18 (eller 13 år med tilladelse fra forældre eller værge). Man erklærer sig imidlertid automatisk som værende 18 eller derover (eller at man har fået tilladelse af sine forældre eller værge) ved at begynde en chat.
Aldersgrænsen har derfor ingen betydning i praksis, idet man ikke skal logge ind for at kunne bruge hjemmesiden.
4CHAN
4Chan er et anonymt internetforum, hvor brugerne kan poste billeder og tekst. Her kan man diskutere utallige forskellige emner, og brugeren specifikke interesseområder deles på undersider.
Tonen her er typisk grov. For mange af dem, der bruger 4Chan, er det ikke et aktivt tilvalg af den grove tone, men et bevidst fravalg af den polerede overflade på de traditionelle sociale medier
Fordele ved 4Chan.
Anonymiteten er en klar fodel, samtidig med at man som bruger kan dykke ned i en masse givende interessefællesskaber.
På 4Chan kan man finde meget sjovt og kreativt indhold og siden har ry for at generere indhold som senere finder vej til Reddit, Boredpanda, 9gag og Facebook.
Spil
AMONG US
Among Us er et simpelt, digitalt multiplayer spil til computer, mobil og tablet, der lynhurtigt har udviklet sig til et kulturelt omdrejningspunkt og en landeplage over hele verden.
Hvad går spillet ud på:
- Plottet er enkelt: som spiller er én blandt op til ti astronauter på et rumskib, og hver af de andre er levende mennekser på den af anden side af skærmen. De 9 andre kan enten være en gruppe venner du spiller med eller totalt fremmede.
- Spillet er inddelt i runder, hvor hver spiller tildeles små driftopgaver rundt på rumskibet. Blandt de 10 astronauter er en tilfældigt udvalgt forræder, der desuden har til opgave at dræbe de 9 andre uden at blive opdaget og stemt af rumskibet. Efter hvert mord afholdes et fællesmøde, hvor spillerne laver en afstemning om hvem de tror er forræderen. Den der får flest stemmer smides ud, og hvis det ikke er forræderen, fortsætter spillet en runde mere.
- Spillet handler ikke om hurtige reflekser, men om at lyve og manipulere andre.
FORTNITE
I fortnite Battle Royal forsøger 100 spillere at blive de(n) sidste, der overlever ved at kæmpe alle mod alle. Plottet i Fortnite er, at 98 % af jordens befolkning forsvinder efter en verdensomspændende orkan.
I Fortnite kan man deltage solo, duo eller i et squad af fire spillere, der skal løse forskellige missioner f.eks samle ressoucer, opbygge fæstninger og konstruere våben og fælder.
Spillet begynder ved at spillerne kastes ud fra en bus, der flyver over banen. Når de lander, gælder det om at få fat i våben, genstande og ressoucer, der ligger spredt rundt på den store bane. Målet er at angribe og eliminere modstanderne og samtidig holde sig selv og sit eventuelle hold eller makker i live. Banen skrumper en smule hele tiden og tvinger spillerne tættere på hinanden.
STEAM
Mange computerspil tilbydes både på et tradiotinelt medie som DVD og direkte som download i Steam. Køb i Steam giver brugeren tilladelse til at downloade licenserede produkter fra sin konto.
Steam er en gratis platform og service udviklet af Valve Coorporation, der findes både til PC/Mac og som app. Det anvendes til gennem en profil at organisere købte spil, sociale relationer og køb spil.
Forskning i verdensomspændende gaming under Corona har vist, at et stigende antal mennesker har Steam åbent i baggrunden på deres computer uden at spille. Dette indikerer, at Steam i høj grad også bruges som en social platform, hvor man kan hænge ud med vennerne.
MovieStarPlanet
Et sikkert, kreativt og socialt onlinespil for børn i alderen 8-15
MovieStarPlanet blev lanceret i 2009 og appellerer både til drenge og piger. MovieStarPlanet findes i 15 lande og har over 85 millioner brugerprofiler på verdensplan.
MOMIO
Svarer til Facebook og er bygget op som et påklædningsspil.
Aldersgrænse.
Momio er målrettet de mindre børn i alderen 7 og op til 17 år.
Når man går på Momio, har man mulighed for for at chatte med andre børn ved at blive ”venner” med dem.
Som på eksempelvis Facebook kan man lægge at opslag op, som andre kan like, kommentere på eller dele.
ROBLOX
Det ekstremt populære ’Roblox’ giver adgang til et utal af forskellige spil. På ’Roblox’ kan man enten spille et af de mange spil eller designe sit helt eget, som andre brugere kan spille.
’roblox’ kort fortalt ’Roblox’ kan tilgås via en browser, app eller konsol (Xbox). På platformen kan man vælge mellem tusindvis af spiltitler, designe spil, købe skins eller sende venneanmodninger og chatte med andre brugere. Når man opretter en brugerprofil, får man en ’avatar’, som er en lille figur, der repræsenterer brugeren. Det afhænger af de enkelte spil, om man spiller som sin ’avatar’ i spillet. Spil på ’Roblox’ er skabt af andre brugere, og dét kalder man ”brugergenereret indhold”. Det kan både være privatpersoner og professionelle spiludviklere. På platformen kan man søge efter bestemte spil, kigge på de mest populære eller vælge ud fra en bestemt genre som fx ’survival’, ’obby’ eller ’roleplay’. Nogle spil spiller man alene, mens andre spilles sammen med andre. Enten med fremmede på offentlige servere eller med venner på private. Man kan lave sine egne spil i ’Roblox Studio’, og det er gratis at bruge. Man skal være opmærksom på, at barnet kan tilføje mikrotransaktioner til sine spil, så det er en god idé at snakke om brugen af penge i spil.
Ome TV/Mini chat
Apps der er inspireret af chatroulette, Omegle og 90’ernes chatrum. Her kan du videochatte med tilfældige fremmede.
Aldersgrænse.
Aldersgrænsen er 17 år, men det er utroligt let at snyde app’en og skrive, man er ældre end man er.
Man kan også videochatte via browser (dvs. uden at hente app’en). Her bliver der ikke spurgt til alder, og aldersgrænsen er derfor reelt uden betydning uanset om man bruger app eller browser.