Bruger uden sikkerhed
Nogle platforme har regler om, at de må tracke brugernes lokalitet, bruge brugernes kamera eller at man opretter sig som” evighedsbruger” – dvs. at man ikke kan slettes igen. Det fremgår sjældent tydeligt ved oprettelsen, og børn og unge har brug for hjælp til at tyde betingelser samt hvad de indebærer.
Anerkendelsesmedier er mest populære
Børn starter typisk deres social medie-kendskab på Youtube for derefter at oprette sig på Instagram, TikTok, Snapchat, Facebook. Youtube er – sammen med flere andre sociale medier – anerkendelsesmedier. Dvs. at de er båret af likes, delinger og kommentarer, men først og fremmest at man agerer via likes. Det betyder, at børn meget tidligt præsenteres for, at likes betyder noget, at det handler om likes.
-og fører til likehunting
Likes bliver omdrejningspunkt for forståelsen af andres og egen ageren, ligesom likes kan frigøre en lykkefølelse (dopamin se link), der gør, at børn og unge gerne vil have likes. Det er ikke kun børn og unge, der gerne vil have likes. Voksne er ofte også glade for likes. Samatalen om likes har derfor alle muligheder for at blive en åben og nysgerrig samtale om, hvorfor likes er godt/sjovt. Gode samtaler betyder noget for børn og unges refleksion. For eksempel kan samtaler om likes betyde, at likes afmystificeres, fordi det er ok at tale om, at det er sjovt at få likes, men at man ikke behøver stå nøgen i sin iver efter at få dem. Se mere om den gode dialog HER (link).
Influencere og spejling
En stor del af børn og unges hverdag er de påvirket af det, de ser. Herunder youtubere og influencere. Influencere er ofte betalt af virksomheder – betalt for at reklamere for produkter og ydelser direkte overfor brugerne. Det kan også være holdninger og nyheder, der skal nå ud til yngre brugere.
Influencere kan både være polerede, politiske, perfekte og autentiske, og der er mangfoldige årsager til, at børn og unge – og voksne – drages af influencere. Overordnet er det altid en god idé at tale om, hvad der er godt og spændende ved en influencer samt at reflektere over, hvad der er betalt og ikke betalt indhold.
Det rette tidspunkt kommer ikke nødvendigvis
Dialog, der flyder let og ubesværet, er et ønskescenarie. Det er dog sjældent muligt pludselig at indlede en dialog, hvis du er forælder til en teenager, der i flere år har haft denne verden fortrinsvis for sig selv.
Hvis vi venter på det rette tidspunkt, kan vi komme til at vente længe, og det kan blive forpint og fortænkt at indlede en dialog. Det rette tidspunkt er i hverdagen og som en del af snakken om alt andet. At tænke det ind på lige fod med alt andet. Hverdagsdialogen giver dig noget at bygge videre på og frem for alt
en større fornemmelse for det, du ikke kan se, når først børnene sidder der bag skærmen.
Børn og unge vil gerne tale med voksne om de digitale emner
Mange voksne tror fejlagtigt, at børn og unge ikke ønsker at tale om det digitale. Undersøgelser viser dog, at de gerne vil tale om emnet, så længe de voksne ikke tilgår emnet med fordømmelse og løftede pegefingre. Ofte undlader børn at tale om sociale medier, fordi de frygter, at deres forældre vil slukke eller forbyde dem at være på i stedet for at hjælpe dem til at gebærde sig klogt.
Afliv myterne
Der er mange myter om, at forældre ikke kan matche børns digitale evner. Myterne kan handle om, at forældre ikke er digitalt indfødte, at regler og rammer krænker børns privatliv, at børn og unge nok selv kan forstå og klare at være en god ven og fornuftig bruger på sociale medier og spil. Der er dog stadig ikke nogen dokumentation for, at børn og unge selv kan klare den opgave det er at opdrage sig selv på digitale medier.
