3 gode at huske
Du er produktet
Når noget er gratis, er du selvfølgelig produktet. Det betyder, at hver gang, du bruger Google, Youtube (gratis version) eller Instagram, så skal platformene tjene penge på dig. Det gør de ved at give virksomheder mulighed for at reklamere overfor dig via annoncer.
Fake News
En af de meget omtalte udfordringer ved sociale medier er fake news. Fake news er falske nyheder, og nyheder, som nogle ønsker du skal læse for at tro på en overbevisning eller politisk sag. De fleste fake news kan dog ikke komme rundt, hvis der ikke er nogle til at dele dem. Derfor er det altid en god idé at tjekke URL på de links, der deles. Danske og udenlandske medier er troværdige kilder og indeholder ikke bindestrege i deres URL.
Digital Påvirkning
Når du er på sociale medier, støder du også nogle gange på annoncer eller opslag om politik eller personlige sager eller interesser, som nogle gerne vil have dig til at klikke på. Op til folketingsvalget i 2019 betalte alle danske partier for, at deres budskaber kom ud på de sociale medier. Du kan søge via linket her, hvad de har betalt for at blive delt på sociale medier. (link)
Mind dig selv om at du er produktet og man ikke skal tro på alt, som man læser på nettet.
Influencere
Når det ikke er platformene (som Instagram, Facebook, Youtube, TikTok), der tjener på dig, er det måske influencerne. Du kender dem sikkert – de er overalt på Youtube, Instagram og TikTok. De er levende reklamesøjler, og dem, der har drevet det længst er personer som Julia Sofia, Rasmus Brohave og Alexaner Husum – eller den unge Naja Münster. Men der er mange influencere, der lever af at modtage penge fra virksomheder, som de reklamerer for.
Ved hvert klik og hvert køb, får influencerne penge, og der er efterhånden influencere inden for alle brancher. Også politik.
Udover de større kendte influencere, er der også mikroinfluencere, der har færre følgere men måske har et interesseområde, hvor de kan tjene penge.